Mere viden i arbejde – bedre bundlinje hos landmanden
Mere viden i arbejde – bedre bundlinje hos landmanden - SEGES Projektsitet
Formålet med projektet er at forbedre landmandens indtjening og likviditet via gennemførelse af videnspredningsaktiviteter med hurtig og målrettet effekt.
Den alvorlige krise i landbruget gør det meget nødvendigt at fokusere på tiltag, der sikrer hurtig udbredelse af viden og værktøjer, der kan forbedre den enkelte landmands bundlinje. Projektets aktiviteter gennemføres i tæt samarbejde mellem landmændene, deres rådgivere og SEGES.
Inden for kvægbruget arbejdes med nøgletalsrapporter, ekspertsparring og second opinion samt rejsehold og e-learning. Alt efter behovet på den enkelte bedrift inddrages værktøjer som DMS Dyreregistrering, Grovfoderskolen/Foder-Mark-System, KMP-fuldfoder, krydsningskalve mv. i arbejdet.
Inden for svineproduktionen afholdes temamøder med fokus på at styrke indtjeningen. Der etableres ekspertrejsehold, som tager ud på svinebedrifter, deltager i erfa-grupper og møder for svineproducenter. Endvidere får svineproducenterne mulighed for at få faglig ekspertsparring på forbedringer i produktionen.
Rejsehold inden for planteproduktionen og miljøområdet vil, med udgangspunkt i dataanalyser, identificere økonomiske forbedringsmuligheder f.eks. optimering af arronderingen. Endvidere gennemføres aktiviteter, der har fokus på forbedring af økonomien i foderproduktionen på kvæg- og svinebedrifter.
Et økologisk rejsehold af eksperter vurderer i samarbejde med lokale rådgivere det enkelte lokalområdes mulighed for omlægning til økologi. Der er endvidere fokus på økonomisk forbedring på økologiske svine- og planteavlsbedrifter samt formidling af ny viden inden for tværfaglig rådgivning på kvægområdet.
Et rejsehold af eksperter inden for økonomi og ledelse sikrer en optimal anvendelse af de økonomiske analyseværktøjer til hurtig identifikation af forbedringspotentialer på den enkelte bedrift. Dataanalyser ud fra bl.a. Big Data principper vil identificere helt nye indsatsområder til gavn for landmandens indtjening og likviditet.
Som en del af projektet ”Mere viden i arbejde”, er der indsamlet viden og data om, hvordan det er muligt at ramme det korrekte tørstofindhold i græsensilage bedre.
SEGES Planter & Miljø har udarbejdet en række hurtigt læste inspirationsark med det formål at inspirere landmænd og rådgivere til handlinger, der kan give bedre økonomi på bedrifterne.
Notat der samler relevant viden i en overordnet form som et beslutningsgrundlag vedrørende deltagelse i en jordfordeling eller et jordbytte for en jordejer
5/7 2016: Opsamling fra workshop ang. kapacitesomkostninger på Kvægbedrifter afholdt juli 2016 med deltagelse af landmænd, rådgivere og medarbejdere fra SEGES
Videnspredning: Ved du, hvordan banken vurderer dig? Det får en del af LMO's kunder nu hjælp til at finde ud af med et nyt kreditvurderingsværktøj. Artikel bragt i LMO-avisen november 2016.
SEGES afholder workshop med fokus på arrondering for konsulenter. Mød op og giv dit bidrag til diskussionerne, og bliv inspireret og bedre klædt på til din rådgivning.
Beregningsmodellen ”økonomi ved forpagtning” gør det muligt at komme tættere på en realistisk beregning af, hvilken forpagtningsafgift der må betales/skal opkræves, for at der er balance over til arealets indtjeningspotentiale.
Som en del af projektet ”Mere viden i arbejde”, er der indsamlet viden og data om, hvordan det er muligt at ramme det korrekte tørstofindhold i græsensilage bedre.